Indien har som det første land officielt forpligtet sig på systematisk at opstille og offentliggøre et nationalt regnskab for sine naturressourcer, som skal kobles til det løbende nationalregnskab, hvis mest kendte indikator er bruttonationalproduktet, BNP.
Det er kendt, at BNP er et utilstrækkeligt mål for samfundets udvikling. Det siger ikke noget om, hvordan vi har det: Er livet blevet bedre, er vi gladere, sundere, mere tilfredse, lykkeligere? (Det lille Himalaya-kongedømme Bhutan har som det eneste land i verden arbejdet med et alternativt mål, som drejer sig om samfundets lykke).
Men selv i sin primære funktion som et mål for samfundets samlede produktion, er der alvorlige problemer med BNP. En af de store øjnefaldende mangler, er regnskabet med naturens ressourcer. Skove, landskaber, fiskebestande, dyre- og planteliv, råstoffer osv. er i realiteten en formue, som vi har til rådighed. Denne formue bruger vi af til alle mulige formål, dels direkte som input i produktion og forbrug, og dels til indirekte til deponering af biprodukterne i form af jord-, vand-, luft-, støj- og visuel forurening.
Men vores træk på naturens formue indgår ikke i nationalregnskabet. Det har den konsekvens, at BNP kan vokse og vise, at vi bliver rigere, samtidig med, at vi udtømmer og belaster den naturformue, der er en vigtig del af grundlaget for vores økonomi, men uden at dette fratrækkes. Udgifter til oprydning efter miljøkatastrofer vil eksempelvis indgå positivt i BNP.
Det er dette, Indien nu tager skridt til at lave om på, og gør det i anledning af FNs konference om biodiversitet i Nagoya, Japan, og i forlængelse af anbefalinger i en ny rapport, (The Economics of Ecosystems and Biodiversity – forkortet TEEB), der offentliggøres på konferencen. Verdensbanken får til opgave at koordinere og sikre internationale standarder på området. Indiens skridt vil formentlig hurtigt blive fulgt op af flere lande, og første samlede internationale rapport, omfattende 10-12 lande, skal efter planen foreligge i 2015.
