100-års forudsigelser synes at være blevet mere almindelige at arbejde med. Financial Times har bedt tre indflydelsesrige Ivy League økonomer – to af dem med Nobel-priser bag sig – om et bud på verden om 100 år: The world in 2114.
De vælger hver deres fokus. Martin Weitzman fokuserer på klimaforandringer og muligheden for geo-engineering, dvs. afbøde den globale opvarmning gennem f.eks. at sende svovldioxid op i stratosfæren, som kan “skygge” for solens indstråling. En slags global parasol. Han er klar over, at det ikke er uden risici, men fremhæver, at det er den eneste mulighed, vi har for at gøre en hurtig forskel – og at det i øvrigt er relativt billigt.
“It is an extraordinarily contentious idea. Almost no serious observer advocates it as a first line of defence against climate change. But it is the only measure that can lower worldwide surface temperatures immediately. It is also unbelievably cheap.”
Alvin Roth fokuserer på den teknologiske udvikling inden for medicin, herunder præstationsfremmende midler, som han tror vil blive meget udbredt. Lidt usædvanlgit forestiller han sig en todelt udvikling, hvor nogle groft sagt vil vælge at indgå i den globale økonomiske konkurrence, og dermed vil have brug for præstationsfremmende medicin (forbedret kreativitet, forbedret hukommelse osv.), mens andre vil trække sig tidligt tilbage fra arbejdslivet.
“Many will opt for at slower track, spending more time accumulating youthful experiences. Retirement will be a longer part of life and new forms of retirement will emerge.”
Det lyder da egentlig ikke så skræmmende. Han spekulerer også over, hvordan muligheden for genetik og kunstig fertilitet vil påvirke afkoblingen af fertilitet og børneopdragelse fra seksualitet og parforhold, noget, der åbner for helt nye udviklinger, også i lyset af det forventede lange liv, hvor børneopdragelse vil udgøre en stadig mindre del.
Robert Shiller er dels optaget af en mere økonom-teknisk diskussion af risikovurdering, men har også et godt øje til kunstig intelligens.
Tre hurtige, og trods alt relativt uforpligtende, bud. Man har selv lov at tænke videre – hvad ville man f.eks. selv vælge at fokusere på? Social ulighed? Kinas rolle? Risikoen for krige og katastrofer? Gennembrud i hjerneforskningen? 3-D printere? Fremtiden er – og bør være – stimulerende for kreative tanker.
