The Desert Girls and their path through the storm
Fiction Pimps will manifest The Desert Girls here and everywhere throughout 2010 and 2011
Nogle gange minder skæbnen om en sandstorm, der konstant skifter retning. Du skifter retning for at slippe fra den, men den skifter også retning. Du skifter retning en gang til, men det gør den også. Den ene gang efter den anden, igen og igen, gentager det sig som en skæbnesvanger dans med døden lige før daggry. Hvorfor? Det er, fordi stormen ikke blæser fra et fjernt sted, som intet har med dig at gøre. Den er dig. Den kommer inde fra dig, og der er ikke andet at gøre end at lukke øjnene og holde dig for ørene, så sandet ikke trænger ind, og vandre igennem den, skridt for skridt. Derinde er der ingen sol, ingen måne, ingen retning, ja, selv tiden eksisterer ikke. Der er kun fint, hvidt sand, der hvirvler op i luften som knuste knogler. Forestil dig sådan en sandstorm.
Du er nødt til at trænge igennem den frygtelige sandstorm, den metafysiske og den symbolske sandstorm. Og lige meget hvor metafysisk og symbolsk den er, vil den skære gennem marv og ben som tusinde barberblade. Folk vil bløde derinde, og det vil du også. Varmt, rødt blod. Du vil gribe blodet i dine hænder, både dit eget og de andres.
Når først sandstormen er ovre, vil du ikke kunne forstå, hvordan du klarede dig igennem, hvordan du overlevede den. Du vil endda være i tvivl om, om stormen virkelig er overstået. Men en ting er sikker. Når du træder ud af stormen, vil du ikke være den samme, som da du trådte ind i den, for det, stormen handler om.
Murakami
