Den 14. oktober holdt Bhutans premierminister Jigmy Y. Thinley foredrag på Københavns Universitet. Det handlede om Bhutans enestående arbejde med at få indarbejdet befolkningens lykke i nationalregnskabet. “Gross national happiness – a concept relevant to Danes?” var titlen. Emnet optager os meget her på House of Futures, og derfor greb jeg ivrigt lejligheden til at møde giraffen.
Thinley har gennem sin lange karriere inden han blev premierminister været en af hovedkræfterne i udviklingen af konceptet, så han vidste hvad han talte om. I hvilket omfang lykkeregnskabet er relevant netop for danskerne, var han ret diplomatisk omkring, og pegede bl.a. på Danmarks konsekvente høje score i de såkaldte lykkeundersøgelser.
Til gengæld fortalte han hvorfor lykke er det relevante mål for samfundets ve og vel i det hele taget, og det er egentlig ligetil: BNP og økonomisk velstand er vigtigt, men det er kun et middel, som kan gøre det nemmere at realisere det, som er målet. Og målet har at gøre med mennesker: Menneskelig trivsel, tilfredshed, sundhed, glæde, velvære – lykke.
Bhutan bygger sit lykkemål på vurderinger af fire elementer: 1) Bæredygtig og socialt balanceret økonomisk udvikling; 2) Beskyttelse af miljøet; 3) Beskyttelse og fremme af kulturen; 4) Fremme af god regeringsførelse. Ved overgangen til det nyligt indførte demokrati – konstitutionelt monarki, indført på kongens initiativ – blev lykke-målet indskrevet i forfatningen.
Thinley fremstod som en rolig, harmonisk og optimistisk statsmand, der bl.a. kunne fortælle, at FNs generalforsamling var blevet vakt til live af sin – forstod man – sædvanlige slummer, da han i sin tale til forsamlingen nævnte ordet “lykke”. Det er sjældent hørt i de kredse.
Efter foredraget var der åbent for spørgsmål. Et spørgsmål gik på, om Bhutan havde gjort noget anderledes pga. sit lykkeregnskab? Thinley tænkte sig lidt om og svarede så, at han ikke var i tvivl om, at Bhutan ville have haft højere økonomisk vækst, hvis BNP havde været eneste målsætning. Og så gav han et eksempel: Et bjerg med store råstofforekomster var blevet givet i koncession til minedrift. Efterhånden som mineralerne blev gravet ud af bjerget, kom det til at ligne et uhyggeligt ansigt – som tilfældigvis befandt sig lige ved indflyvningen til hovedstaden. Minen blev lukket, trods store økonomiske omkostninger. “But there are many other examples”, skyndte Thinley sig at tilføje.
—
Foromtale af foredraget her, hos Theory & Practice – et relativt nyt internetsite, der samler oplysninger om, hvilke foredrag, der foregår i København, som vi i øvrigt varmt kan anbefale. T&P-konceptet er ved at blive udbredt rundt omkring i verden, og stammer oprindelig fra Moskva.
