Fremtidens Uge – Dag #1 – lykkelig nu?

House of Futures tog hul på Fremtidens uge med mandagens morgenarrangement ”Er lyserøde briller vejen til lykken?”.

Nina Tange, projektleder, Institut for Læring, på Danmarks Pædagogiske Institut, og konsulent for Learning Lab Denmark, fortalte med stor passion om forskningsfeltet positiv psykologi, som vinder mere og mere interesse i Danmark. Forskerne hævder at den positive tilgang giver os mere plads til at handle og håbe, større mulighed for at være i flow, leve vores værdier og i sidste ende føle os lykkelige.

Og den gode nyhed er: positivitet kan læres og trænes. Bl.a. via små interventioner som ”3 gode ting, som er sket i dag”, taknemmelighedsbreve, reframing, emotionsdagbog og ikke mindst fokus på dine værdimæssige styrker. Hvor dine styrker ligger kan du teste på authentichappiness .

Vil du høre mere om, hvordan DPU arbejder med positiv psykologi, bl.a. via, konferencer ( ja, der er stadig et par ledige pladser), sommerskole og kompetencegivende kurser så tjek  DPUs hjemmeside.

1 Comment

Add Yours

Lykkepiller eller fortune cookies?! Tænk, hvis vi kan lære i højere grad at se vores virkelighed i et positivt lys. Ikke ved at fornægte virkeligheden men ved at se vores plads i den fremfor at lade den fremmedgøre og isolere os eller slet og ret gøre os til ofre. Hvad kunne det mon betyde, fx for vores virksomheder?

Skriv et svar